Falske SMS'er

En del af vores kunder har modtaget falske SMS'er, hvor det fremgår at der er en skyldig saldo. go'energi er ikke afsender af disse SMS'er. Vi anbefaler, at I sletter SMS'en.

Skal du til at flytte?

Når du flytter, er der mange ting, du skal have styr på. Derfor er det nok ikke til- og fraflytning til elselskabet, der er øverst på huskelisten. Ikke desto mindre er det vigtigt, at du husker det. Det er nemlig dig, der hæfter for forbruget, indtil der er et nyt navn på el-kontrakten.

Flytter du ind eller ud? Tryk herunder og meld flytning.

Flytning

Spørgsmål & svar om flytning

Hvem melder flytning?

Det er fraflytter, der som hovedregel skal sørge for, at flytningen bliver meldt til go'energi.

Meld fraflytning her.

Hvordan melder jeg flytning?

Du kan melde flytning ved at udfylde formularen, du finder via dette link.

Vil du gerne have hjælp til at melde flytning, kan du også kontakte go'energis kundeservice, der sidder klar til at hjælpe dig. Find kontaktoplysninger her.

Hvordan tjekker jeg, hvem der er registreret på adressen?

Hvis du i forbindelse med indflytning i en ny bolig er usikker på, hvorvidt alle relevante oplysninger er registreret, anbefaler vi, at du retter henvendelse til go'energis kundeservice. Du finder vores kontaktoplysninger her.

Du kan også gå på selvbetjening på go-energi.dk og opdatere dine oplysninger.

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg fraflytter?

Det er vigtigt, at du senest 14 arbejdsdage før flyttedatoen meddeler os, at du flytter ud af din bolig. Ellers risikerer du at hæfte for den nye tilflytters forbrug.

Du skal oplyse os:

  • hvilken dato du flytter ud
  • din nye adresse
  • hvem der flytter ind

Hvis du ikke kender navnet på tilflytter, kan du oplyse, hvem der er udlejer. Husk, at det er de personer, der er registreret på adressen, der hæfter for forbruget.

Du hæfter derfor for forbruget på adressen, som du flytter fra, indtil du har meldt fraflytning.

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg flytter eller overtager ny bolig?

Du kan senest 14 dage før, du flytter i ny bolig, melde flytning til os. Det er dig, der flytter ind, der har ansvaret for at lave en aftale med en el-leverandør. Hvis du ønsker go'energi som din el-leverandør på din nye adresse, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice. Du kan også læse mere og bestille vores produkter her.

Hvis du flytter ind i et hus med et solcelleanlæg, skal du anmelde det via borger.dk som privatperson, og via virk.dk som virksomhed.

Kan jeg melde flytning med tilbagevirkende kraft?

Nej, du kan ikke melde flytning med tilbagevirkende kraft. Alle flytninger i Danmark skal indberettes til en central database. Databasen er ejet og drevet af Energinet.dk, som er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

Jeg skal flytte. Hvordan skal jeg forholde mig?

Som elkunde hos go'energi skal du selv til- og framelde dig ved flytning. Du hæfter for forbruget indtil den dato, du har meldt, at flytningen sker.

Du kan tidligst melde flytning to måneder før, du flytter, og vi skal have din flytteanmeldelse senest tre hverdage før.

Hvad sker der, hvis jeg ikke framelder mig el ved flytning?

Hvis go'energi ikke modtager en framelding fra dig - og ikke er bekendt med ny kunde på adressen - fortsætter opkrævningen efter gældende pris indtil den dato, netadgangen frameldes.

Sagt på en anden måde, så hæfter du for forbruget indtil gyldig flyttedato er oplyst til go'energi. Fraflytning skal ske med mindst tre dages varsel.

Hvad sker der med min elaftale, hvis jeg flytter i aftaleperioden?

Du skal melde flytning til din elhandler – altså hos den, du har indgået en aftale med. Du vil typisk blive tilbudt at flytte din eksisterende aftale med til din nye bopæl.

Kundeservicemedarbejder

Har du brug for vores hjælp?

Har du spørgsmål omkring flytning, du ikke har fundet svar på her? Eller skal du have meldt flytning?

Vi sidder klar til at hjælpe dig på 87 11 34 00.

Du kan også sende os en mail på post@go-energi.dk eller komme forbi et af vores tre fysiske kontorer.