Undgå at blive snydt

Der er desværre mange snedige måder at få nye kunder på i dag.

De fleste firmaer er heldigvis ordentlige, men der er desværre også firmaer, der bruger smarte metoder i håbet om at hverve nye kunder.

Overblik over elforbrug

Sådan prøver virksomheder at få dig til at skifte elselskab

Trin 1 Cirkel Uden Tekst

Spar penge ved at skifte selskab

En af de mere velkendte metoder til at få nye kunder, er ved at give rabat ved køb af varer, hvis du samtidig skifter elselskab.

Vær opmærksom på, hvad du binder dig til. Nogle gange er der lang bindingsperiode - og så kan det være svært at komme ud af en aftale.

Husk altid at læse det med småt.

Trin 2 Cirkel Uden Tekst (1)

Hvervning af kunder via opsøgende telefonsalg

Nogle selskaber er begyndt at ringe til kunder for at hverve dem.

Der har været eksempler på, at firmaer ringer og giver sig ud for at være dit selskab, men ikke er det.

Hvis du oplever det, er det en god idé at slå koldt vand i blodet og lade være med at sige ja til en aftale med det samme. Sig, at du vender tilbage - og ring til dit elselskab for at forhøre dig, om det er dem, der har ringet.

Trin 3 Cirkel Uden Tekst (1)

Lokke med fordelagtige priser

Du kan også opleve at blive kontaktet omkring et fordelagtigt tilbud. Men når din introduktionsperiode er ovre, er det også ofte nogle andre priser, du kommer til at betale.

Så vær opmærksom på, om et tilbud kan være for godt til at være sandt - eller om de fordelagtige priser kommer med dårlige vilkår efter introduktionsperioden. For det er jo kunderne - og dermed måske dig, der skal betale for de gode tilbud i sidste ende.

Er du blevet snydt?

Er du blevet lokket af en telefonsælger, så er der stadig mulighed for at komme ud af det. 

Klik på linket herunder og find hjælp til, hvordan du skal forholde dig.

Kundeservicemedarbejder

Har du brug for hjælp?

Hos go’energi sidder vi klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål.

Kontakt vores kundeservice på 87 11 34 00 eller skriv en mail til post@go-energi.dk.

Vil du tale med os ansigt til ansigt, kan du også besøge os på et af vores tre kontorer.