
Flere og flere virksomheder vælger at sætte ladestandere op og gøre det nemmere for både medarbejdere, kunder og besøgende at oplade deres elbil. Ringkøbing Landbobank har netop taget endnu et skridt i den retning og fået opsat seks ladestandere, der er købt gennem go'energi. Med ladestandere ved virksomheden bliver opladning en naturlig del af hverdagen, samtidig med at virksomheden imødekommer den stigende efterspørgsel på gode lademuligheder. Det er en praktisk løsning for de mange, der allerede kører elbil – og en investering i en hverdag, hvor elbiler fylder stadig mere.
Udgivet mandag den 27. juni 2022
Banken, der har hovedsæde i Ringkøbing, ønsker at tilbyde alle elbilister mulighed for at lade op i Priorgården i hjertet af Ringkøbing.
Landbobanken har valgt en betalingsløsning, så både kunder, turister, medarbejdere og lokale har mulighed for lade bilen op uden at tegne et abonnement til et bestemt selskab.