
DataHub’en, der håndterer data fra de danske elmålere, får en stor opdatering, når den torsdag den 17. september om aftenen opgraderes fra DataHub 2,0 til DataHub 3,0.
Udgivet torsdag den 17. september 2026
Dataene fra de danske elmålere håndteres i et samlet system, nemlig i Energinets DataHub. Nu opgraderes platformen, så den bedre kan imødekomme elbranchens nuværende og fremtidige behov. Til eksempel er det blevet mere komplekst efter kvarterspriserne på el sidste år så dagens lys.
DataHub 3,0 er en cloud-baseret løsning, der fremtidssikrer systemets hastighed og performance.
Opgraderingen gør, at der kan forekomme driftsforstyrrelser i overgangen mellem de to systemer, og det betyder blandt andet, at det ikke er muligt at skifte elleverandør fredag den 18. september.
Desuden kan der opleves forstyrrelser i visning af data på ElOverblik.dk og elforbrug i kundernes apps de første dage efter overgangen til DataHub 3,0.
Hvordan fungerer DataHub’en?
Når vi som forbrugere bruger el, kan man se det på vores elmåler. Netselskaberne indhenter oplysningerne om vores forbrug og sender oplysningerne til DataHub’en. Herfra kan dit elselskab hente oplysningerne om dit forbrug – og dermed danne en regning til dig.
Hvis du vælger at skifte elselskab, er det også DataHub’en, der via en række processer sørger for, at det er muligt. Og sidst, men ikke mindst, er det også DataHub’en, der sørger for, at du kan se dine forbrugsdata mm. på ElOverblik.dk.
Læs mere om overgangen til DataHUb 3,0 hos Green Power Denmark her.