Selvbetjening

Hos go'energi har vi en selvbetjening, hvor du blandt andet kan se dine regninger, dit forbrug og breve fra os.

Læs mere om selvbetjeningen og hvordan du logger ind herunder.

Kvinde som kigger på elregning

Sådan logger du ind

Du finder vores selvbetjening i øverste, højre hjørne på vores hjemmeside. Tryk på knappen, for at komme til login-siden.

Du kan logge ind på to måder:

1. Du kan logge ind via MitID eller NemId. Du følger blot ansvisningerne på login-vinduet og bruger din app eller kodelæser til at logge ind. Du kan kun logge ind via platformene, hvis vi har dit CPR-nummer. 

2. Du kan også logge ind med dit kundenummer og internetkode. Du finder både kundenummer og internetkode på første side af din seneste regning eller på din Betalingsserviceoversigt. For at få login-feltete til kundenummeret frem, skal du trykke på "LOGIN"-fanen, der ligger til højre for "MITID"-fanen i toppen af vinduet.

 Har du problemer med at logge ind, sidder vi klar til at hjælpe dig. Find vores kontaktoplysninger her.

Disse informationer kan du finde via selvbetjeningen

Når du er logget ind på selvbetjeningen, kan du se en menu i venstre side af skærmen.

Herunder forklarer vi, hvilke informationer du kan finde under punkterne.

Ud over punkterne herunder kan du selvfølgelig også læse om privatlivs- og cookiepolitik samt betingelser.

Dine data

Under "Dine data" finder du i venstre side dit kundenummer, navn(e) på installationen, adresse, kontaktoplysninger og CPR.

Til højre kan du se, om du har sagt ja til markedsføring og SMS-service. Herudover kan du se og ændre, hvor vi sender informationsbreve til dig.

Dit forbrug

Under "Dit forbrug" kan du se, hvilke installationer du har hos os. Har du flere installationer, kan du vælge, hvilken en du vil se ved at trykke på adressen i drop down-menuen.

På det blå søjlediagram kan du se forbruget for den enkelte installation. Ønsker du at se dit forbrug fordelt på måneder, skal du trykke på den blå søjle for det år, du er interesseret i. Ønsker du at se dag- og timeniveau, skal du igen trykke på den blå søjle for henholdsvis måned og dag.

Dine regninger

Under "Regninger" kan du se dine regninger. Den seneste regning du har fået står øverst. Nedenunder kan du se dine tidligere regninger.

 

Din post

Under "Din post" kan du se, de breve vi sender til dig. Du får også brevene via den kanal, du har valgt på "Dine data"-siden under kanalnotifikationer.

Vores produkter

Under "Vores produkter" kan du se, hvilke produkter vi tilbyder.

Har du kun en installation hos os, kan du se, hvilket produkt du har valgt og hvornår dit abonnement startede. Du kan endvidere vælge et nyt produkt, hvis du ønsker det.

Har du flere installationer hos os - fx privatbolig og sommerhus - kan du ikke se, hvilke produkter du har. Ønsker du at vide det, kan du kigge på din elregning eller ringe til os. Ønsker du at skifte produkt, skal du ligeledes kontakte os. Find vores kontaktoplysninger her.

Indefrysningsordning

Under "Indefrysningsordning" kan du læse mere om, hvad ordningen går ud på. Du kan også til- og afmelde dig ordningen.

Er du i tvivl om dine loginoplysninger?

Husk, at du kan finde dit kundenummer og internetkode på første side af din elregning eller på din betalingsserviceoversigt.

Kan du ikke finde den, kan du kontakte os.

Kundeservicemedarbejder i go'energi

Har du spørgsmål til selvbetjeningen?

Hvis du har spørgsmål til vores selvbetjening, er vi klar til at hjælpe dig.

Du kan få fat på os på 87 11 34 00.

Du kan også skrive til os på post@go-energi.dk eller komme ind på et af vores tre fysiske kontorer.