Flexafregning

Elkunder i Danmark har siden 2020 haft en fjernaflæst elmåler. Denne ændring gør det muligt at flexafregne dit strømforbrug.

Hver eneste time sendes dit strømforbrug til en datacentral, der drives og administreres af Energinet. Dit netselskab sørger for at sende dine målerdata.

go’energi trækker som elhandel din målerdata fra datacentralen og kan derved afregne dit forbrug ud fra målerdataene.

Kvinde som kigger på elpriser

Hvad betyder flexafregning

Flexafregning betyder, at du som kunde betaler, hvad strømmen koster, når netop du bruger den.

Det betyder derfor også, at du har en personlig elpris, der afspejler, hvornår du bruger el. Bruger du primært strøm, når det er billigst, får du en billigere kWh-pris, end hvis du bruger strøm i de dyre timer.

Derfor er det også usandsynligt, at du har samme elpris som din nabo.

Det kan derfor godt betale sig, at du holder øje med strømprisen og flytter mest muligt af dit forbrug efter prisen.

Headset

Følg dit forbrug

Vidste du, at du kan følge dit elforbrug – og det helt ned på timebasis?

Du kan følge dit forbrug via selvbetjeningen, du finder øverste på siden i højre side eller på eloverblik.dk.

Har du solceller?

Hvis du har solceller og bliver afregnet efter afregningsgruppe 6 (nettoafregning), bliver den overproduktion, du sender ud på elnettet, også flexafregnet. Det vil sige, at den pris, du får for din strøm, er den spotpris, der er i den time, du producere strømmen.

Fra go'energi får du kun en regning på det forbrug, du har fra elnettet. Vindstød har til opgave at afregne dig for den overproduktion, du sender ud på elnettet.

Solceller på tag

Hvordan fastsættes prisen på el?

Prisen på el fastsættes ud fra udbud og efterspørgsel på Nord Pool, der er den fælles nordiske elbørs.

Hver dag sættes prisen på el for næstkommende dag – time for time. Der er derfor 24 forskellige spotpriser på el hver eneste dag året rundt.

Derudover påvirker verdenssituationen, vejret og prisstigninger på råvarer også elprisen.

Medarbejder i go'energis kundeservice

Har du spørgsmål til flexafregning?

Hvis du har spørgsmål til flexafregning, er vi klar til at hjælpe dig.

Du kan få fat på os på 87 11 34 00.

Du kan også skrive til os på post@go-energi.dk eller komme ind på et af vores tre fysiske kontorer.