87 11 34 00
0

Energinet melder i øjeblikket om flere dages forsinkelse på forbrugs- og produktionsdata. De arbejder på en løsning, men de har desværre ikke en tidshorisont. 

Ny beregningsmetode for elvarme

Energinet har ændret i metoden for beregning af elafgiften i forbindelse med elopvarmet boliger eller sommerhuse. 

Tidligere blev de 4.000 kWh, som du skal betale fuld elafgift af, jævnt fordelt over året. Nu skal du betale fuld elafgift af de første 4.000 kWh, du bruger pr. år, og herefter betaler du reduceret elafgift resten af året. Dette betyder, at du vil opleve at betale mere i elafgift først på året og mindre sidst på året, men samlet set vil din udgift til elafgift være den samme som hidtil.

Ændringen sker på baggrund af kundehenvendelser i forbindelse med den midlertidige afgiftsnedsættelse i 2023, hvor elafgiften fra 1. januar til 30. juni var nedsat til 0,01 kr./kWh. Den nye beregningsmetode gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023.

Læs mere om ændringerne her på siden og hvad det vil betyde for dig som kunde. 


Se en gennemgang af den nye beregningsmetode

Hvad går den nye beregningsmetode ud på, og hvad får det af betydning for min elregning? Det er nogen af de svar, du kan få, ved at se vores video omkring ændringen for beregning af elafgiften ved elopvarmet boliger. 

Ønsker du at gennemgå de slides, som vi viser i videoen i ro og mag, så kan du downloade dem her. 

Download slides

Den gamle beregningsmetode

Ved den gamle beregningsmetode blev de 4.000 kWh, som man skal betale i fuld elafgift af, jævnt fordelt hen over året. 
Det viste eksempel er fra et sommerhus med et totalt forbrug på 7.610 kWh. Omkostningen til elafgiften udgør stort set det samme beløb pr. måned uanset forbrug på grund af fordelingen. 

Den Gamle Metode

Den nye beregningsmetode

Ved den nye metode skal du betale fuld elafgift af de første 4.000 kWh, og først herefter vil du være berettiget til at betale reduceret elafgift. Det betyder, at du vil opleve at betale mere i elafgift først på året og mindre sidst på året, men samlet set vil din udgift til elafgift være den samme som hidtil. 

Den Nye Metode

Tidlinje for gennemførsel

 

Ændringen af beregningsmetoden gælder med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2023. Det betyder, at vi skal genberegne dine fakturaer for 2023 og for 2025. Ændringen i beregningsmetoden får ingen betydning for 2024, da elafgiften var den samme hele året. 

Vi afventer data fra Energinet som vi skal bruge for at kunne foretage denne genberegning. Vi forventer at tidplanen er som følger:  

 

1 (1)

Fakturaer for marts 2025 for månedskunder og for 1. kvartal for kvartalskunder vil blive afregnet efter den gamle metode.
Disse fakturaer forfalder 2. maj 2025. 

2 (1)

I løbet af maj 2025 vil vi lave en genberegning af dine fakturaer for 2023 og for de fakturaer du har modtaget for 2025. Du vil opleve at du sandsynligvis får penge tilbage for 2023 men modtager en ekstra regning for 2025. Den ekstra omkostning for 2025 vil du dog opleve som en besparelse senere på året.

3 (1)

Fakturaen for april og fremefter for månedskunder og fakturaen for 2. kvartal vil være beregnet efter den nye metode. 

Ønsker du at læse mere?

Du kan læse Skattestyrelsens afgørelse og ændringen i afregningsmetode her


Spørgsmål & svar omkring den nye beregningsmetode for elvarme

Hvordan påvirker den nye beregningsmetode min elregning i løbet af året?

Du vil opleve at din regning først på året vil blive højere, for at blive det tilsvarende lavere sidst på året. Med den nye beregningsmetoden af elafgiften ved elopvarmet boliger, så skal du betale fuld elafgift af de første 4.000 kWh om året og først herefter reduceret elafgift af det forbrug som ligger ud over. 

Hvorfor er ændringen blevet indført med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023?

Ændringen kommer på baggrund af flere kundehenvendelser til Energinet i forbindelse med den midlertidige elafgiftsnedsættelse fra 1. januar 2023 til 30. juni 2023, der var en del af regeringens vinterpakke som følge af energikrisen. I den periode var den fulde elafgift reduceret til 0,01 kr./kWh inkl. moms. Med den gamle beregningsmetode følte flere kunder, at de ikke fik fuldt udbytte ud af afgiftsnedsættelsen. Skat har efterfølgende bekræftet at den gamle metode ikke var korrekt og at den nye beregningsmetode skal gælde med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2023.

Hvorfor er der ingen genberegning for 2024?

Selvom at beregningsmetoden er ændret så er udgiften til elafgiften set i løbet af et helt år den samme. Derfor skal du hverken betale mere eller mindre i elafgift for 2024, og du vil ikke modtage en korrektion. 

Hvornår kan jeg forvente at modtage den korrigerede faktura og eventuelle tilbagebetalinger eller ekstra regninger?

Vi afventer i øjeblikket opdateret data fra Energinet til at kunne foretage en genberegning af både 2023 og de fakturaer, du allerede har modtaget i 2025. Vi forventer at kunne foretage denne genberegning i løbet af maj måned med forfald 2. juni. 

Hvad sker der med elafgiften hvis jeg flytter?

Hvis du flytter i løbet af et år eller skifter elleverandør, så fordeles den fulde elafgift dvs. 4.000 kWh forholdsmæssigt i forhold til antal dage du bor i boligen eller er kunde hos det ene selskab. Det vil sige, at hvis du sælger din bolig 1. april, så vil du skulle betale fuld elafgift for 90 dage dvs. 986 kWh, og den nye køber af boligen vil skulle betale fuld elafgift for 275 dage dvs. 3.014 kWh. Det samme gør sig gældende for ved skifte af elleverandør. 

Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har yderligere spørgsmål eller bekymringer om min elregning?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til din elregning. Du finder vores kontaktoplysninger her >>

Medarbejder i kundeservice hos go'energi

Har du spørgsmål til den nye beregningsmetode?

Hos go’energi sidder vi klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til den nye beregningsmetode af elafgiften i forbindelse med elopvarmede boliger eller elvarme generelt.

Du kan ringe til os på 87 11 34 00 eller sende os en mail på post@go-energi.dk.

Du kan også komme ind på et af vores tre kontorer, hvor du kan møde os ansigt til ansigt.