Nyheder

2018-06-27

Fusion

RAH Elhandel A/S (RAH+MES) og Thy-Mors Energi Elsalg A/S fusionerer og skifter navn til goenergi […]

RAH Elhandel A/S (RAH+MES) og Thy-Mors Energi Elsalg A/S fusionerer og skifter navn til goenergi a|s.
goenergi a|s har herefter 3 ejere, RAH i Ringkøbing, Thy-Mors Energi i Nykøbing Mors og MES i Brande.

 

Hvorfor fusion?

  • Fordi selskaberne er endnu stærkere sammen end hver for sig
  • Fordi der er skalafordele at hente
  • Fordi virksomhederne passer rigtig godt sammen

 

Robert Hove, bestyrelsesformanden hos Thy-Mors Energi udtaler: ”Fordi der, med de synergier der skabes og med et fælles backoffice, bliver plads til endnu mere god kundeservice”.

Poul Hjulmand, bestyrelsesformand i RAH tilføjer: ”Det er helt naturligt, at 3 selskaber (Thy-Mors Energi, RAH og MES) med så nære relationer og fælles værdier arbejder tæt sammen”.

 

Hvad betyder det for kunderne?

For kunderne betyder det samme stærke lokale tilknytning med kundecentre i Nykøbing Mors, Thisted, Ringkøbing
og Brande.

 

Bestyrelsesformand Svend Mathiasen fra MES udtaler:
”Det har været vigtigt for os at bevare lokal og personlig kundebetjening i øjenhøjde”.
Det er ligeledes målet at opretholde troværdige og gennemsigtige produkter til vores kunder og andelshavere.

 

Produktnavne vil blive tilpasset fusionen, men kunderne beholder det valgte produkt med uændret indhold.

 

goenergi a|s får hjemsted i Ringkøbing og får Jacob Møller som direktør. Navnet ”goenergi a|s” skal understrege de 3 selskabers
lokale engagement. goenergi a|s får med fusionen et meget solidt kundegrundlag, der skal sikre både kunder
og selskabet i mange år frem.

goenergi a|s bliver ejet af RAH (40%), Thy-Mors Energi (40%) og MES (20%).

 

Jacob Møller udtaler: ”Vi kontakter alle vores kunder frem mod 1. juli 2018 og glæder os til fortsat at betjene dem.”

Læs mere

Tilmeld dig kontakt og nyheder

Hold dig opdateret med de seneste nyheder og aktuelle tilbud

Tilmeld dig nu