Job hos go'energi

Kundeservicemedarbejder med fokus på restance og opkrævning

Hos go’energi A/S leder vi efter en ny medarbejder med gode kommunikative færdigheder og solid erfaring med restance og opkrævning. Er det dig?

Hos go’energi bliver du en del af et passioneret team, der sætter en ære i at levere god service til vores kunder. Du får kollegaer, der investerer tid i at skabe et godt og inkluderende arbejdsmiljø. Og du bliver en del af en koncern, der har fagligt dygtige medarbejdere med stor erfaring. Din arbejdsplads bliver i Ringkøbing.

Dine arbejdsopgaver:

  • Kundeservice og kundehåndtering
  • Ansvarlig for rykkerprocedure og RKI-indberetning
  • Varetagelse af opgaver omkring dødsboer, konkurser, gældssanering m.m.
  • Bogføring af indbetalinger og depositum samt udbetaling af tilgodehavende
  • Kontakt til og samarbejde med offentlige myndigheder og advokater

Din profil og kvalifikationer:

Du er serviceminded ind til benet og går altid efter at give en god kundeservice. Du ved, hvordan du møder kunder i pressede situationer og kan holde hovedet koldt. Du har gode samarbejdsevner og ved, hvad det vil sige at løfte opgaverne som et team, men du formår samtidig at løse opgaverne inden for dine ansvarsområder selvstændigt. Du har en struktureret og systematisk tilgang til dine arbejdsopgaver. Og så trives du med en alsidig hverdag, der også byder på rutineopgaver.

  • Relevant uddannelse inden for kontorområdet
  • Gerne relevant erfaring med restance og opkrævning
  • Gode evner inden for kundeservice og kommunikation
  • Solide IT-færdigheder og lysten til at udvikle dette område
  • Blik for effektivisering og procesoptimering

Vi tilbyder:

En fuldtidsstilling på vores kontor i Ringkøbing. Løn- og ansættelsesvilkår, der modsvarer dine kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring og andre personalegoder.

Sådan søger du:

Send hurtigst muligt en motiveret ansøgning og dit CV mærket ”Kundeservicemedarbejder” til Ørskov Rekruttering, som deltager i ansættelsesprocessen, på: mail@orskovas.dk. Ansøgninger behandles løbende. Stillingen vil kunne blive besat inden ansøgningsfristens udløb. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgningsfristen er mandag den 11. april.

Har du spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte afdelingsleder i go’energi Tina Lund på 8711 3411 eller Gunnar Ørskov fra Ørskov Rekruttering på 4041 0555.

Om go’energi A/S: go’energi er et elhandelsselskab, der har kunden og lokalområdet i fokus. Selskabet ejes af RAH-koncernen i fællesskab med to andre energikoncerner. Vi har fysiske kontorer og arbejdspladser i Ringkøbing, Thisted og Brande. Kundeserviceteamet, der pt. tæller 14 medarbejdere, varetager i samarbejde opgaverne omkring kundeservice m.m. for go’energi. Vi er en virksomhed i forandring, der skaber gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du kan læse mere om os her på siden og på www.rah.dk.