Se, hvordan din strøm er produceret

Elhandelsvirksomheder (elhandlere) skal ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen (BEK nr. 1322 af 30/11/2010) meddele eldeklarationer for deres levering af elektricitet til forbrugerne i det forgangne kalenderår.

 

NB: Eldeklarationen for 2023 er først tilgængelig medio 2024. Derfor er det lige nu eldeklarationen for 2022, der fremgår af linket herunder.

 

Transformerstation

Hvad er en eldeklaration

En eldeklaration, der er en elmærkning, angiver brændselsfordelingen samt de tilhørende miljøpåvirkninger ved forbrug af 1 kWh af den pågældende elleverance. Den generelle deklaration er beregnet ud fra elproduktionen i Danmark inklusive nettab og er korrigeret for udveksling af el med nabolandene samt elleverancer ifølge specielle leveringsaftaler.

Den generelle deklaration bliver revisorpåtegnet. Revisorerklæringen samt yderligere information omkring den generelle deklaration kan findes på Miljødeklarationer.