Big Battery

Statens myndighed Energinet har nemlig godkendt True Energy som de første med et distribueret system til at deltage i balanceringen af det danske el-net. Vi kalder det ”Big Battery”.

Samtidig med at du lader op, fungerer din el-bil – sammen med de andre el-biler hos True Energy – nemlig som et kæmpe batteri for el-produktionen i Danmark. Populært sagt, så kan din el-bil være med til at reducere udsvingene i efterspørgslen på el, så producenterne undgår at starte dyre og forurenende dieselkraftværker op, hvis der pludselig er ekstraordinær høj eller lav efterspørgsel på strøm. Er der for lidt strøm i el-nettet, stopper vi opladningen af alle bilerne i en kort periode (typisk et par minutter), og er der for meget strøm, starter vi opladningen. Vi sender aldrig strøm fra dit batteri ud i el-nettet. True Energy belønner dig for at være med i batteriet. Du får nemlig en Kabelrabat – jo mere, du kører, jo mere Kabelrabat kan du få. I app’en kan du følge med i, hvordan din Kabelrabat vokser. Big Battery kræver hurtige svartider af bilerne.